For enden af blok 4, ved nedgangen til kælderen, hænger der en hjertestarter. Den er placeret udendørs og er derfor tilgængelig døgnet rundt for både beboere og andre, hvis der opstår behov for akut hjælp.
Hjertestarteren kan anvendes af alle. Når den tændes, giver den klare taleinstruktioner og guider brugeren gennem hele forløbet.
Ved mistanke om hjertestop skal der altid ringes 1-1-2 straks. Hvis der er flere personer til stede, bør én ringe efter hjælp, mens en anden henter hjertestarteren og påbegynder hjertelungeredning.
Nedenfor ses billeder af hjertestarterens placering samt et oversigtskort over, hvor den er placeret.
I tilfælde af hjertestop
- Ring 1-1-2
- Start hjertelungeredning
- Hent hjertestarteren
- Følg hjertestarterens anvisninger
Du kan komme til hjertestarteren enten fra Vestre Havnevej eller fra Carlselsvej.